Åndelig hvile i Den Højestes nærvær
Tilmeld dig arrangementet her…
Tilmeld dig arrangementet her…
Formålet med dagen er, at få brudt de mørke energier, der kan binde mennesker, og herefter at få defineret samt at få udviklet fuld kontakt til “Verdens Sande Lys” – “Den Højeste”, så vi kan hvile i Hans nærvær.
Vi vil også tage fat på tilblivelsen af “New Age-begrebet” gennem f.eks. Helena Blavatsky og Aleister Crowley. Hvem var de? Hvad var deres formål med “New Age”? Og har de lykkedes med deres mission? Er der faldgruber i det i dag?
Vi ser på Jesus og hans rolle i åndeligheden som en bro / vejen til at få kontakt til “Den Højeste”, men vi berører også spørgsmålet om, hvorvidt Jesus blot er en inkarneret mester, eller om han kunne være mere end det.
– vi vil endvidere vende “skytsengle” og “ærkeengle”.
Endelig vil vi tage fat på spørgsmålet: “Hvad er meningen med livet?”
Dato:
14. august 2021 kl. 09:45 – 17:30
Pris:
Arrangementet er GRATIS (også frokost / kaffe)
– Men vi har kun 50 pladser. Så det er “først til mølle”.
Adresse:
MarKant | Børkop Kulturhus | Ågade 6, 7080 Børkop
– når du ankommer, så tag bagindgangen til Biblioteket.
…vejledende (ret til ændringer forbeholdes)
09.45 : Ankomst
10.00 : Kaffe og velkomst
v. Birte Slot-Henriksen
10.30 : Mathias Jensen’s vandring i New Age
v. Mathias Jensen
11.15 : Baggrunden for New Age – Hvor kommer det fra?
v. Andreas Slot-Henriksen
12.15 : Frokost (Pizza)
12.45 : Strække ben / gå en kort tur
13.05 : Hvad / hvem er “Den højeste” og, hvordan kontakter vi Ham.
v. Mathias Jensen
13.50 : Ryd op og bryd med mørke energier. Fælles bøn til “Den Højeste”.
v. Andreas Slot-Henriksen
15.00 : Kaffe & Kage
15.30 : Et discipelskab som værktøj til at forblive i en Åndelig hvile i Den Højestes nærvær.
v. Andreas Slot-Henriksen / Mathias Jensen
16.30 : Q & A (Spørgsmål og Svar)
senest kl. 17.30 : Afslutning
NB! Der vil i løbet af dagen være mulighed for at blive healet for div. sygdomme og mørke bindinger via bøn.
New Age er en fællesbetegnelse, som dækker over flere veje indenfor det spirituelle, hvor man søger åndelig udvikling og oplysthed. Det kan f.eks. være healing, reiki, stenhealing, tarot, law of attraction, engle, clairvoyance, shamanisme, psykedeliske svampe, spådomskunst, klangmassage, akupunktur og grounding mv..
Mathias Jensen har selv været inde i “Åndsvidenskab” og har udforsket, hvem vi mennesker er som ånd, sjæl, legeme og som det æteriske legeme.
Han har studeret “menneske kend dig selv”, indenfor esoterisk psykologi herunder bl.a. “stråler og mennesker, indvielser, tidsaldre, og nationer”. Herudover har Mathias udviklet sine psykiske evner og endte som clairvoyant, hvor han lærte Clairaudience og clairsentiment, samt hånd aflæsning. Herudover lavede Mathias spådomme (han så f.eks. dødsfald eller andre hændelser inden de skete og kunne advare mennesker før de dårlige hændelser skete, men det stoppede dog ikke hændelsen) og kunne fortælle ved håndaflæsning, hvad der var sket folks liv, uden at kende dem.
Mathias var i kontakt med åndelige væsener, der gav ham overnaturlig visdom og kundskab, hvilket ledte videre til studiet med engle og det femte naturrige, devariget.
Mathias har studeret chakraer og specielle meditationer, hvor han bla. udviklede sine egne meditationer til forskellige gøremål, såsom sjælerejser og “lucid dreaming”, og for at kunne indvies i de højere magter og få større viden og for at kunne forudsige fremtiden og blive en monade i rejsen mod kaballah.
Mathias har siden hen haft en åndelig oplevelse med “Den Højeste Magt”, der brød alle disse urene lænker og forvandlede hans liv. Han blev “født på ny” (ikke reinkarnation) i sin ånd og har nu fået svar på sit livs spørgsmål af Den Højeste: Hvem er vi? Hvor kommer vi fra? Hvorfor er vi her? Hvorfor er der ondskab? Hvad betyder godt og ondt? Hvad er det åndelige rige? Og er universet Gud? Hvem er den energi der gør alt er, som er?
Mathias Jensen er daytrader af profession og har i dag et familieliv, hvor de sammen i hverdagen lever i det overnaturlige. Sammen som en familie søger de Den Højestet for, at være sammen med Den Højeste og lade deres liv blive ledt af Den Højeste.
Birte & Andreas har i mange år haft berøring med mennesker fra New Age verdenen og har været repræsenteret på flere af landets helsemesser for at pege på “Det Sande Lys”.
Andreas driver, sammen med sin kone, Birte, en forbønstjeneste, for at bryde mørkets lænker, der binder mennesker i spirituelle og/eller sjælelige og fysiske bånd. Det overnaturlige er blevet naturligt for ægteparret, det er i deres hverdag er dedikeret til Den Højeste.
Erhvervsmæssigt er Andreas speaker og lægger derfor bla. stemme til et hav af reklamer på både radio og TV. Birte arbejder som bogholder.